Landbrugsprojekterne (2003-05 og 2006)
Den første landbrugsmanual blev udarbejdet af landbrugsgruppens medlemmer uden projektmidler, og udkom marts 2002.
Projekt I
Projekt I (2003-05) blev indledt, efter en evaluering af den første landbrugsmanual viste, at mange fandt, at manualen var for omstændelig. Der var brug for en forenklet udgave.
Derfor søgte Green Network, med Horsens Kommune som projektansvarlig, penge hjem fra Landdistriktsmidlernes artikel 33 til at revidere og afprøve landbrugsmanualen.
Manualen blev revideret og udkom i fornyet version i maj 2005.
Projekt II (2006)
Under udviklingen af den nye manual blev det mere og mere klart, at der var brug for et langt tættere samarbejde med landbrugsorganisationerne.
Et sådant samarbejde havde Kolding Kommune allerede med deres lokale landbrugsorganisation, Kolding Herreds Landboforening (KHL). En udvikling og udvidelse af samarbejdet i Green Networks geografi ville kræve flere midler, og Green Network søgte derfor flere midler hjem gennem landdistriktsmidlerne – denne gang med Kolding Kommune som projektansvarlig.
Dette projekts formål var at skabe tættere relationer til landbrugsorganisationerne. Et kursus for landbrugsorganisationerne i miljøstyring blev afviklet i 2006 og projektet blev afsluttet med en stor landbrugskonference i efteråret 2006, hvor bl.a. Dansk landbrugs formand, Peter Gæmelke, deltog.